SKAL I OPDATERE ET EKSISTERENDE KURSUS ELLER SKABE ET NYT LÆRINGSPROJEKT?  ØNSKER I HJÆLP TIL VIDEODESIGN, TIL AT FÅ VIDEOER PRODUCERET ELLER VIL I FILME SELV ?  JEG KAN HJÆLPE JER LIGE DER I VIDEOPROCESSEN, HVOR I HAR BEHOV FOR DET.

KONCEPT

I konceptfasen kan jeg bidrage med analyse og design af læringskonceptet. Hvor og hvordan kan videomediet med fordel bruges i jeres undervisningskontekst? Hvad er videomediets styrke i forhold til de typer læreprocesser I ønsker  at igangsætte? Hvilke typer læringsvideoer skal vi producere? Hvordan kan videomaterialet struktureres? Opbygning af læringsobjekter?

DESIGN

I designfasen kan jeg bidrage til storybord og manuskript. Det handler om type læring, type viden og type video. Skal der produceres live video, speeddrawing, animationer, screencast, illustrationer og infografik? Jeg kan give videoerne en opbygning og et visuelt udtryk, der matcher jeres firma, målgruppe og læringsunivers. Det handler om stil, brug af farver, tekst, grafik, tegning, logo, speak, tale, lyd og musik. 

PRODUKTION 

Måske ønsker I at få professionelt produceret video. Se eksempler på Your Setup videoproduktioner

Måske ønsker I selv at producere video. Hjælpe til indkøb af udstyr. Undervisning i at filme, screencaste eller producere speeddrawing.  Se eksempler på videoworkshops og kurser